Hvornår er det rigtige tidspunkt at gøre noget andet end du plejer og at få ting til at ske?
Har du nogensinde gjort noget, som du ikke havde prøve før. Du vidste måske ikke helt hvordan, eller hvilke ressourcer du fik brug for. Det eneste du vidste med sikkerhed var, hvad du ville … dit mål … du havde et mål, et forventet udbytte, med det du gjorde … og så hoppede du med begge ben og ligeså højt og langt du kunne.
Landede du lige præcis der, hvor du havde tænkt dig? Måske var du en lille smule off, måske dukkede noget endnu bedre, end du havde forestillet dig, op undervejs … under alle omstændigheder så var du meget tættere på målet, end før du hoppede.
Jump before you are ready
du bliver aldrig helt klar … det rigtige tidspunkt er nu.
Jeg har selv gjort det flere gange i mit liv. De historier må du have til gode for i virkeligheden er din egen historie mere interessant.
Tag et øjeblik …
Tænk tilbage …
Tænk på de gange, du har taget springet og er lykkedes også uden at du på forhånd vidste, hvordan det skulle ske.
Vær taknemmelig over alt det, der kan lykkes, også uden at du på forhånd ved hvordan. Og bagefter behøver du ikke engang at forstå, hvad det egentlig var, der skete.
Du har gjort det før
Den helt klassiske historie, som gælder for os alle sammen, var da vi blev født: Vi lå der hvor der var varmt og trygt og med adgang til alt, hvad vi havde brug for, og så lod vi os føde ud i en ukendt verden, hvor vi skulle lære alt muligt nyt … men … kan vi blive enige om, at det var en ret god beslutning, vi tog, da vi lod os føde?
Hvem ved, hvad der satte fødslen i gang? Var det os selv? Var det vores mor? Var det ’tiden’? … under alle omstændigheder tog vi et kæmpe spring. Vi klarede det. Vi anede ikke, hvad der skulle ske. Vi var ikke klar over, om vi havde de ressourcer, vi fik brug for … men vi klarede den.
Vi er helt fra start designet til at handle, udvikle os, prøve nye ting af, designe vores liv.
Den erfaring kan du trække på, når du står og skal beslutte dig for at tage nye, måske store skridt. Du kan lykkes. Jeg hepper på dig. Jeg ved at du kan. At lykkes er en indbygget feature i den menneskelige natur.
Sæt sejl og tag styringen i dit liv.
Tiden er nu. Det er tid til at give slip på det, der ikke længere virker. Tid til at tage fat på at implementere dit drømmeliv og det, du går og længes efter.