"Desværre, jeg har ikke tid!"

“Desværre, jeg har ikke tid!”

Tid

Hører du oftere og oftere dig selv sige denne sætning?

”Desværre, jeg har ikke tid”

Har du tænkt over, hvad det er, du ikke har tid til? Hvad det er, du vælger fra.

Det har jeg … altså tænkt over, hvad det var, jeg ikke havde tid til.

Jeg opdagede, at jeg oftere og oftere aflyste aftaler med vennerne, fordi jeg simpelthen ikke orkede mere, når dagens andre gøremål var overståede.

Jeg opdagede også, at jeg ikke præsterede helt så effektivt på jobbet, som jeg tidligere havde gjort. Jeg fik simpelthen ikke så meget fra hånden mere, og jeg skulle bruge længere tid til at forberede mig til vigtige møder og præsentationer.

Så begyndte jeg at sige fra og aflyse og tage færre opgaver ind. Jeg forsøgte mig endda med at gå tidligere i seng, for at genvinde det svindende overskud.

Det hjalp for en stund. Lige indtil jeg fik øje på, hvad det var, jeg valgte at bruge min tid på, og dermed også hvad det var, jeg ”desværre ikke havde tid til”.

Det er så vigtigt og godt at lære at sige fra, når vi skal undgå at brænde ud. Der udbydes endda kurser og lange forløb i at lære at sige fra. Det skal bare være det rigtige, vi vælger fra!

Hvornår siger du fra, og hvad vælger du til?

Er du bevidst om, hvornår du siger fra … og hvad du vælger til?

Den helt korte version, når du skal sige til og fra, er:

Sig ’ja’ til det, der giver dig energi og overskud og ’nej’ til det, der dræner dig.

Første skridt er selvfølgelig lige at finde ud af, hvad det er, der giver dig energi, og hvad det er, der dræner dig.

Kig dine livsområder igennem.

Hvad giver dig energi og overskud, og hvilke områder dræner dig, lige nu:

  • Økonomi/ velstand/ overflod/ rigdom
  • Omdømme/ anerkendelse
  • Kærlighed/ parforhold
  • Sundhed/ helbred/ familie
  • Kreativitet/ børn/ projekter/ drømme
  • Jordforbindelse/ omgivelser/ bolig
  • Personlig vækst/ selvudvikling/ visdom
  • Karriere/ livsbane

Næste skridt er så at dykke ned i de områder som dræner dig, og udpege præcis hvilke hændelser og opgaver det er, der dræner. Mit bedste gæt er, at det nok ikke er alle aspekter af f.eks. parforholdet eller jobbet eller omgivelserne, der suger energien ud af dig, men nogle helt specifikke situationer i hvert livsområde.

Identificér de største energi-sluger-detaljer.

Den hurtige løsning er så at skille dig af med – eller ændre – nogle af de energi-slugere du finder, og i stedet for bruge mere tid på de områder, som giver dig energi og booster dit overskud.

Nu er det så ikke altid liiiiige så let at ændre på energi-slugerne, men hvis du er lidt kreativ, spørger din indre stemme og lytter til din intuition, så lur mig om ikke du finder på noget.

Du vælger, om du vil ’live by design’ eller ’live by default’ (hint: vælg ’by design’, livet bliver så meget sjovere, når vi selv modellerer vores liv i den retning, som giver mening for hver af os).

Kom nu i gang! Gi den gas! Gør det, du er bedst til, det du synes er sjovt! Tag ansvar og tag action. Jeg kan betro dig, at når bruger dine ja’er og dine nej’er med blik for hvad der giver og hvad der sluger din energi, så stiger dit overskud, du får ro i maven og livet bliver meget sjovere.