Du lever et aktivt liv med job, familie, venner, interesser.
Du har succes, og du gør – og er – alt det rigtige.
Du klarer dig helt sikkert rigtigt godt.
Et godt menneske, en god borger, som passer godt ind.
Indeni … når du er helt alene eller har et øjeblik for dig selv … så er der en lille stemme som siger noget i retning af:
“Der må være mere i livet, end bare dette!”
… eller …
“Jeg ved, at jeg har så meget mere at gi’, men hvordan får jeg det i spil?”
Der mangler noget
Den der følelse af, at der mangler noget i dit liv.
Måske går du helt alene med den følelse, eller måske har du luftet den for en enkelt eller to, men uden helt at blive mødt eller forstået.
Det kan godt føles lidt som at leve et dobbeltliv, ka’ det ikke?
Udadtil lever du et godt og aktivt og succesfuldt liv med alle de ups and downs, det nu byder på.
Indadtil ved du, at livet har mere at byde på.
Du ved, at der dybt i dig ligger en passion og et potentiale og venter på at blive lukket ud i lyset.
Jamen, du har jo alting!
Er du bare et utaknemmeligt skarn – du har jo alting.
Du lever jo et godt liv, hvordan kan du tillade dig at ønske dig noget andet … måske endda noget, du ikke rigtigt kan sætte ord på … du kan da ikke tillade dig at være utilfreds!
Men er det nu faktisk også at være utilfreds, at ønske sig noget andet og mere af livet?
Hvad nu hvis jeg foreslår, at du sagtens kan være taknemmelig og glad for det liv, du lever, OG samtidig nysgerrig på hvilke andre muligheder livet kunne byde på?
Er det tid til at give slip på det, der ikke længere virker?
Tid til at tage fat på det, du inderst inde går og længes efter?
Lever du et dobbeltliv … og skal det fortsætte sådan, eller er du klar til at ansvar og tage action og skabe det integrerede og hele liv, som du elsker at stå op til hver morgen.
3 skridt du kan tage lige nu
De 3 små skridt – med stor effekt – er:
- Bliv bevidst om hvad det er, der foregår ’derinde’. Anerkend at du har en lyst og et potentiale, som bare venter på at blive foldet ud.
- Bliv bevidst om alt det du allerede har og er. Dyrk din taknemmelighed.
- Beslut hvilke dele af dit potentiale, det er tid til at dele med verden.
Hvilket noget af det, du allerede har og er, egner sig til at komme med videre, når du virkelig folder dig ud. Hvad er det på tide at efterlade med tak for lån og tak for læring.
Det er dit valg
Vil du fortsætte dit dobbeltliv, eller er det nu, det er tid til at leve mere som ’hele dig’.
Tid til at dele dit store og helt særlige potentiale med verden.
Læs mere om energislugerne i dit liv, det der holder dig i dit dobbeltliv … og hvad du kan gøre, for at leve mere som ’hele dig’. Læs med her: “Desværre, jeg har ikke tid!”